logo
image 01
image 02
image 03
Øverødvej 38, Øverød, 2840 Holte
MODERNE LIEBHAVERI DIREKTE TIL SØLLERØD SØ

Vil I have et vildt dejligt unikt hus i fred og ro med en fantastisk søudsigt og en port, der skærmer - ingen kan se jeres hus eller biler fra vejen, og I hører heller ikke vejen.

Huset er total renoveret/ombygget fra sommeren 2010 til sommeren 2011 med nyt tag, nye sikkerhedsvinduer overalt, samt ledningsførte alarmer og følere på alle døre og vinduer.

Have, parkering og vendeplads er nyanlagt i 2012, så også lave sportsbiler føler sig velkomne. Ved renoveringen blev det flade tag fjernet, alle døre og vinduer skiftet til Velfac og Velux samt nye rumopdelinger i hele huset, så også gulvvarme og nye egeplanke gulve blev lagt. Udover ny indlagt el, varme og solfanger blev også Genwex samt air-con implementeret.

Næsten alt kan styres fra en iPhone via internettet - alarm, lys, gardiner, port og videoovervågningen - men det kan med samme enkelhed styres vha. kontakter og fjernbetjeninger.

Der er små 4 kvm solfangere fra Velux integreret i taget og de opvarmer næsten alt det varme vand - herunder selvfølgelig også til jacuzzien.

Denne sydvendte eksklusive villa ligger lige ned til en vidunderlig sø. hvor der ingen myg er på grund af vandgennemstrømningen, så I kan sommeren igennem sidde i fred udenfor - på terrassen ved søen og bådebroen eller på én af de 3 terrasser ved huset.

Leder I efter et hjem, der er arkitektonisk helt sit eget med eksklusive materialer, gennemførte løsninger og en indretning, der lukker dagslys ind fra alle verdenshjørner samt har sø udsigt fra alle rum? Indstil sigtekornet på denne imponerende gennemrenoverede villa, som fordeler sig over 314 velindrettede kvadratmeter fordelt på 2 etager.

Når I har passeret porten og kører mod huset, oplever I en flot sø udsigt samt en stor ankomst plads.

Velfac felter med vinduer og cedertræ giver en varm velkomst, der ved indgang i hall’en giver et imponerende vue ud over søen.

Alle installationer er designer elementer, specielt Philippe Starck går igen, og det ser I første gang i gæstetoilettet, der åbenbarer sig fra den højloftede hall, der er beklædt med sort granit gulv.

I den meget højloftede stue leder imponerende egeplanker i forskellig bredde, blikket mod et uhindret udsyn fra gulv til loft mod syd over søen og den modsatte bred flere 100 meter væk - i øvrigt domineret af huse på baggrund af en skov, der jo skifter farve med årstiderne.

Stuen leder ud til en stor teak terrasse, der giver følelsen af at være ved søen, uden at I behøver at gå ned gennem haven til jeres egen både-/badebro. I kan i ro nyde fuglelivet, om I spiser morgenmad eller får en eftermiddagsdrink til synet af de flotte fiskehejrer, lappedykkere i parringsleg, uenige blishøns og lyden af solsorten, der fløjter fra birkens top.

I modsatte ende af stuen findes et stort nyrenoveret og veldisponeret køkken (2023 af snedkerfirmaet Mads Raaschou i en kvalitet der er uforlignelig), med virkelig godt gennemtænkt indretning, der kan aflukkes med en stor skyde væg, så I eller kokken kan arbejde uforstyrret i køkkenet, når I har gæster. Alle bordplader i køkkenet er tykke rustfri stålplader, så man kan stille en varm pande eller gryde uden problemer. De hvidolierede egeplanker fortsætter ud i køkkenet og danner derved et stort sammenhængende rum med stuen - ligesom der fra køkkenet er uhindret udsyn gennem stuen til søen.

Gennem en lydtæt og aflåselig dør er der adgang til forældre afdelingen, der består af soveværelse med fri sø udsigt og lækre egeplanker, walk-in med rigtig megen plads samt badeværelse med brusebad og spabad/jacuzzi samt separat toilet - alt monteret med kæmpe travertiner marmor fliser og Philippe Starck fittings. Selv liggende i jacuzzien kan man se ud over søen. Terrassen ud for soveværelse giver også mulighed for i ro og mag at spise morgenmad eller få en espresso, inden dagen starter. 

En markant trappe leder til underetagen, hvor der er egeparket i sildebensmønster.

Endnu en stue med direkte udgang til endnu en terrasse og haven åbenbarer sig. Om I vil besøge den hyggelige huleagtige plads ved bade-/bådebroen, hente et lækkert æble eller samle paradisæbler gøres det i ly af bøgehække og store rododendron. Græsplænen passes af en robotklipper.

I underetagen findes desuden fyr- og hobbyrum med gasfyr samt styring af solfangerne, der er integreret i taget og som leverer omkring ¾ af det varme vand.

Omkring 1.000 flasker er der plads til i den dejlige vinkælder, der som soveværelset er udstyret med air-con køling. 

Vaskemaskine og tørretumbler i bryggers, der har separat indgang. Indgangen kan finde god anvendelse, hvis I vil bruge et eller flere af de 3 værelser til hjemmeboende børn. Sammen med et separat toilet og bad og en opholdsstue ud til hyggeterrassen giver det en sammenhørende ungdomsafdeling. Alle værelser har sø udsigt.

I kommer til at få en hverdag i sync med naturen, da blikket fra tid til anden vil falde på søens blanke overflade og det dyreliv, der uundgåeligt følger med. Blot fem minutters gang fra adressen venter gåture i en større skov, og den 30 minutters tur rundt om søen kan tages dagligt, medens I nyder de 4 årstider - der er desuden stadig kun cirka 25 minutter i bil til Kgs. Nytorv. Omkring jer bor søde naboer i det fredelige kvarter omkring søen. I kan også på 10 minutter gå til Holte Midtpunkt, S-tog, dagtilbud, indkøb, flere restauranter og 5-6 take-aways. En cykeltur til Ny Holte Skole overstås på et øjeblik eller tager 10 minutter at gå.

Økonomi
Pris
27.900.000 kr.
Ejerudgifter pr. md.
14.222 kr.